PD tegneserie : buddy bert
“Buddy Bert” albummet fra Forlaget Fabel blev indstillet til “Claus Deleuran tegneserieprisen” for 2023.
Buddy Bert tegneserien blev skabt o.1988, inspireret af bla. Tintin, Dick Tracy, Felix, og Barks. Navnet “Buddy Bert” kommer fra en Nirvana roadie.
”Det gamle slotshotel” der hyppigt optræder i tegneserien, er inspireret af “Møllenborg”, men også “Næsseslottet” ved Furesø, som jeg år tilbage ofte besøgte med en arkitekt der istandsatte det.
Jeg har altid nydt at tegne (og male), og har gjort det siden jeg kan huske.
Er medlem af foreningen “Danske Tegneserieskabere”.
Tryk på et billede for at forstørre.
“Flash The Ripper” - Ikke udgivet BB tegneserie.
Et ca. 50 sider langt Buddy Bert album fra o. 1994. En mørk historie om en vanvittig seriemorder, alle troede død, der pludselig kommer op til overfladen igen - og dennegang er det Buddy Bert han er efter! Her ses enkelte af de gamle tegninger. Denne historie er ved at tage en helt ny form. titlen “Jagten på Insektmanden” bliver det nye FARVELAGTE 4. Buddy Bert album! Mere info vil følge! …
Buddy bert cover malerier!
De foreløbigt fire første forsider - her som maleri!
“De Mystiske Signaler” Om det 3. Buddy bert album: Handlingen & nye figurer.
“Buddy Bert er privatdetektiv af den klassiske slags med lang frakke, blød hat, og en pistol i inderlommen. Men Buddy Bert er også agent for Organisationen, statens sikkerhedstjeneste, som pludselig befinder sig i et drama med afgørende betydning for hele menneskehedens fremtid.
Et mystisk udenjordisk signal er blevet modtaget. Alle forsøg på at afkode signalet er forgæves. Flere signaler opfanges. Muligvis med månen som oprindelse. Buddy Bert må derfor til trods for en svær depression begive sig op til et endnu uudforsket område af månen for at undersøge sagen.
Samtidigt står Buddy Bert og Organisationen over for deres mægtigeste modstander nogensinde: den skrupelløse og despotiske præsidentkandidat, millionøsen Rebecca Bøg og hendes fanatiske “Folket Først”- følgere. Det bliver en kamp, hvor Organisationens overlevelse og selve demokratiet står på spil.
Et hæsblæsende og forbløffende eventyr venter, der både vil overraske og stille spørgsmål. Vil det endeligt lykkes Buddy Bert & Co at finde svaret på et af menneskets vigtigste spørgsmål:
er der andre derude i det uendelige univers, eller er vi alene?”